Min Historie 

Fra mørke til lys - & tilbage til hjertet 

 

Jeg har altid vidst, at jeg skulle lære om kærlighed i dette liv. Ikke kun den lyse, lette, romatiske kærlighed - men også den, der gør ondt. Den, der tester os, åbner os, knuser os og lærer os, hvem vi virkelig er & er ment til at blive. 

Min rejse har været alt andet end lige. Jeg har mødt mørket i mange former - både i mit indre & mit ydre liv. Men under alt det svære har der altid været én konstant: min tro på kærlighedens kraft. 

Troen på, at vi allerede indeholder alt det, vi har brug for - at intet i os mangler, kun forbindelsen til det. 
& at vi, også når vi tvivler eller føler os langt væk fra os selv, stadig er værdige til kærlighed, præcis som vi er. 

 

Call To Action

En opvækst med utryghed & kærlighed side om side 

 

Jeg er vokset op i en familie præget af kærlighed og kreativitet - men også af uforudsigelighed og misbrug. 

Min mor var mit største forbillede. Hun var nærværende, varm, kreativ & dygtig - og min trygge base i mine først år. Hun syede vores tøj, lavede fantastisk mad, holdte haven smuk & vores hjem ren & hyggeligt. Jeg elskede hende dybt!

Men under overfladen bar hun på egne sår. Som adoptivbarn tidligt moderløs og senere offer for vold & sorg begyndte hun at dulme smerten med alkohol & medicin. Da jeg var 4 år gammel, kom hun første gang i behandling. Der blev begyndelsen på en lang nedadgående spiral, som til sidst kostede hende livet i 2018.

Som barn levede jeg i uvished. Når jeg trådte ind ad døren, vidste jeg aldrig, hvem der ville møde mig - den glade, kreative mor eller den triste, druknende version, der bar smerten alene. Jeg udviklede en ekstrem opmærksomhed på stemninger, lyde og dufte - alt, der kunne forberede mig på stemningen i hjemmet.

Det var som at leve i et følelsesmæssig lotteri.  

 

 

 

En spiseforstyrrelse som spejl på mit indre 

 

Allerede som barn begynde jeg at tvivle på mit eget værd. Jeg følte mig ofte forkert - både som jeg var & som jeg så ud. 

Min bulimi begyndte i 6. klasse & fulgte mig i mange år. Den blev min måde at dulme, kontrollere o& håndtere følelser, jeg ikke havde lært at rumme. 

Men i takt med at jeg begyndte at arbejde med mig selv, opdagede jeg noget vigtig: 
Min spiseforstyrrelse var ikke min fjende - den var et signal. Den viste mig, når jeg var kommet for langt væk fra min kerne. 

Med tiden lærte jeg at lytte til signalerne uden at handle på dem. Jeg fik redskaber & en indre styrke, der gjord, at jeg kunne møde de gamle mønstre med omsorg & bevidsthed - & vende tilbage til mit hjerte. 

At vælge kærligheden - igen & igen 

 

På trods af alt det mørke har jeg altid haft en dyb følelse af, at der var en mening med det hele. 

At selv de mest meningsløse & smertefulde øjeblikke gemte på visdom & indsigter, hvis jeg turde mærke dem. 

Jeg har ofte forestillet mig, at livet har givet mig perler - én for hver oplevelse. Både de lyse & de mørke. De er blevet samlet på en indre snor, som jeg en dag kunne bruge til noget større. 

Og det er det, Bliss Being er blevet til. 
En perlekæde af livserfaringer, sårbarhed & dyb, ærlig kærlighed. 

 

 

 

Min drivkraft 

 

Jeg er mor til to drenge - & det vigtigste for mig er at give dem det, jeg selv manglede: et trygt & roligt hjem. 

Et hjem, hvor følelser er velkomne, & hvor de ved, at de bliver mødt, uanset hvad de kommer med. 

Mit arbejde med Bliss Being er dybt forankret i mit hjerte. Jeg ved, hvordan det er at føle sig alene. At miste forbindelsen til sig selv. At tvivle på, om man er værd at elske & om man overhovedet fortjener kærlighed.

Jeg ved også, hvordan det føles, når ens indre begynde at kalde. 
Når en lille sti begynder at bane sig vej - et skridt ad gangen. En rejse fyldt med visdom & indsigter, der langsomt leder os tilbage til forbindelsen. Til vores egen kerne. 

Jeg ønsker at vise dig, at det er muligt. Ikke at fjerne mørket, men at møde det med lys. 
Ikke at fjerne sårbarheden, men at lade den blive din styrke. 

 

"Du behøver ikke være perfekt for at være værd at elske. 
Du skal bare være dig - & turde mærke dig selv"

- Noell

 

Jeg er her, fordi jeg tror på, at vi alle fortjener at stå trygt i os selv. 

Tak fordi du læser med. 
Du er så velkommen i Bliss Being